Iværksættere

Peder og Claus Hjøllund

Af Jørn Vestergaard

Peder og Claus Hjøllund

Området mellem Snejbjerg og Herning rum-mer mange små og store erhvervsvirksomhe-der, nye dukker hele tiden op, mens andre lukker efter mere eller mindre kort tid. En af de virksomheder, der har været der i længst tid, er Hjøllund´s autoværksted på Enggårds-vej. Firmaet blev grundlagt af Peder Hjøllund helt tilbage i marts 1979 og bliver i dag vide-reført af sønnen Claus.

Begge er kendte ansigter i Snejbjerg og jeg har sat far og søn stævne på værkstedet en varm sommerdag midt i ferietiden for at høre nærmere om, hvordan det er at drive en sådan mindre erhvervsvirksomhed.

Peder:

Jeg er opvokset i Rimmerhus og fik ligeledes min lærlingeuddannelse der på et lokalt auto-værksted. Efter overstået soldatertjeneste fik jeg plads hos Bilforum i Snejbjerg, der på det tidspunkt var forhandler af SAAB. Her var jeg værkfører i 15 år og fik således et grund-læggende kendskab til især SAAB-modellerne, hvilket kom mig til stor gavn, da jeg herefter blev selvstændig med eget værk-sted.

Det startede meget i det små, idet jeg lejede mig ind i Martinus Mikkelsens tidligere tømrerværksted, som også lå på Enggårds-vej. Det gik så godt, at jeg efter 3 år investe-rede i det større og bedre indrettede værk-sted, hvor vi stadig har til huse. Grunden købte jeg af Poul Jensen, der ejede den gård, hvor præsteboligen ligger i dag.

I værkstedet har vi udført reparationer af enhver slags og på alle bilmærker, men selvfølgelig har SAAB-bilerne fyldt meget, idet mange SAAB-ejere er kommet hertil, enten fordi de kendte mig i forvejen eller fordi de mente, at jeg havde et godt kend-skab til netop det bilmærke.

Claus:

Under et efterskoleophold kom jeg i praktik hos Volvo i Herning, hvilket resulterede i, jeg blev lovet en læreplads, når skoleophol-det var forbi. I 1990 fik jeg mit svendebrev, hvorefter jeg blev ansat hos min far. Sådan gik det til 2007, hvor jeg overtog værkste-det, men med min far som medhjælper, og rollerne var således byttet om.

Peder:

Sådan gik det godt indtil engang i 2009, hvor jeg kom ud for en faldulykke. Det gik således til, at jeg skulle op på værkstedslof-tet og hente noget og lige ville starte med at fjerne nogle dæk, som lå i vejen. Under ar-bejdet væltede den stige, jeg stod på, og jeg faldt 2½ m. ned på cementgulvet. Jeg fik en lammelse i ryggen og har siden været uar-bejdsdygtig, dog hjælper jeg til på kontoret de fleste formiddage.

Ulykken blev takseret som en arbejdsskade, men nogen stor erstatning blev der ikke tale om, idet jeg på grund af min alder ikke hav-de mange år tilbage som aktiv på arbejds-markedet.

Det har således givet mig bedre tid til at dyrke mine hobbies at arbejde med glas-kunst og samle på frimærker.  

Claus:

Arbejdet på et autoværksted er langtfra det samme som for nogle år siden. Bilerne er generelt blevet bedre, og hvor der før var en tommelfingerregel om, at en bil skulle have ca. 15 timers reparationer om året, er vi i dag nede på 3 timer, og hvor de før skulle have skiftet olie for hver 1500 km, kører de i dag 20.000 – 30.000 km, før det er nød-vendigt.

Og alt, hvad der hedder reparationer, er ble-vet erstattet af, at man i stedet skifter ud.

Foruden min fars hjælp med kontorarbejdet har jeg en svend og en lærling. Desuden hjælper min kæreste, Inge, med at føre regn-skabet.

Selve arbejdet foregår under store miljøkrav med hensyn til udluftning, opsamling af ke-mikalier, mulighed for ordentlig fingervask, dokumenteret afhentning af spildolie og med varme på værkstedet.

Og, som Peder tilføjer, så har jeg prøvet at ligge på ryggen under et køretøj ude ved landmanden i 10 graders frost. Sådan er det heldigvis ikke længere.

Peder:

Førhen lød det sådan, at man altid kunne bli-ve mekaniker, men i dag kræves der meget mere. I min tid stod jeg i lære i 4 år plus 4 måneder’s skolegang, der ofte foregik om af-tenen. Lønnen var 35 kr. om ugen.

Claus:

Nu foregår uddannelsen sådan, at man først er på teknisk skole ½ år, derefter 3½ år på et værksted med indlagt 6x5 ugers teoretisk og praktisk skoleophold. Slutteligt afholdes svendeprøven på skolen og ikke som før ude på det værksted, hvor man har tilbragt læreti-den. Startlønnen som lærling er 60 kr i timen.

På spørgsmålet om specielle oplevelser:

Jo, engang kom der 2 damer kørende hertil i en 4-hjulstrækker, der lige var blevet under-vognsbehandlet. Problemet var, at en kat hav-de gemt sig under motorhjelmen, og ingen af dem kunne få den ud derfra. Og trods det, at de kørte af sted med den, blev den bare sid-dende. Selv om jeg forsøgte, kunne jeg heller ikke få katten til at forsvinde, sagde Claus.

Bilen blev stående på værkstedet til dagen efter, hvor katten heldigvis kom ud af sig selv godt smurt ind i tectyl. Mon ikke det var en noget misfornøjet én af slagsen efter den oplevelse.

En anden gang, hvor vi havde fået en bil indleveret, undrede vi os over, at der dagen efter rendte 5-6 mus rundt inde på værkste-det. Forklaringen fik vi, da vi under motor-hjelmen fandt en hel muserede. Efter at ha-ve fodret musene med små ostehapser 2-3 dage, fik vi dem dog fanget og aflivet.

Under mottoet: "   flere glade bilister"

er vi altid parate til at tage mod vore kunder.

Tak til Peder og Claus for deres medvirken til artiklen.

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

25.03 | 19:38

kan du lave en nærmere analyse af novellen "hejren", har lidt svært ved at forstå handlingen, tak på forhånd

...
28.01 | 08:42

Hej jeg har en crosser stående, som ikke bliver brugt mere. Sælger I sådan een, da vi vil gerne af med den

...
27.10 | 09:51

Rosenlundcentret er i Sydgaden, Snejbjerg
mvh Søren Brogaard

...
26.10 | 21:34

Hvor ligger det i herning

...
Du kan lide denne side