Forretningsliv i Haunstrup

(Ganske kort v. Martha Kombak)
Når man kører fra Herning mod Ringkøbing,
kommer man igennem Haunstrup.
Idet man tager farten af og kører ind i
landsbyen, registrerer man virksomhederne
på hver side af vejen, Buus Tømrer & Maskinsnedkeri,
Haunstrup Autoteknik og Fagerlunds
Værktøjs- og Metalvarefabrik A/S.
Hjorth Blomster bryder med sin udstilling
rækken af facader, før kirken passeres på
venstre side og et skilt på højre hånd fortæller,
at her også er et museum.
Selv med overholdelse af 60 km’s fartbegrænsningen
varer det ikke mange sekunder
at nå byzoneskiltet mod vest, der fortæller,
at Haunstrup allerede ligger bag en. Og der
skal fantasi eller en god hukommelse til for
at se en aktiv landsby med et væld af butikker
for sig.
Hvad forretningsliv angår, oplevede Haunstrup
sin storhedsperiode i 1940’erne og -
50’erne.
Det lille samfund var selvforsynende på
mange områder, og man servicerede hinanden.
Den del af produktionen, man ikke
kunne bruge i den enkelte husholdning,
solgte man videre til andre. Men en del varer
måtte også hentes udefra, og her var rutebilen
livsnerven.
Vi tager lige en tur i et langsommere tempo
op ad hovedstrøget og kigger på forretningerne
og det, de indeholdt.
Vi begynder fra øst og holder blikket rettet
mod nordsiden af hovedvejen. Efter Vandværkets
lille bygning kommer vi ved nr. 12
til et af landbrugene indenfor bygrænsen,
og det er jo så typisk, da landsbyen i høj
grad levede af at imødekomme landbrugernes
behov; land og by var afhængig af hinanden.
Nr. 18 var brødudsalget, hvor det duftende
brød fra Trianon i Herning blev leveret.
Klara Hansen stod bag disken og var også
byens slikmutter, som skolebørnene gerne
besøgte.
I nr. 20 havde Thomas Bollerup sit Sadelmager-
og træskomagerværksted, senere
afløstes han af Andreas Smykker. Her var
det duften af læder, der hang i det lavloftede
lokale, hvor seletøj og træsko fik nyt læder
og sejlet til selvbindere repareredes.

Nr. 22 var vognmand Martin Jensens nybyggede
bolig (garagen lå lidt derfra). Martin
Vognmand, som han også kaldtes, var
kendt som en gemytlig mand, der tog roligt
på opgaverne. På vejene var han en meget
hensynsfuld bilist, især overfor de bløde
trafikanter.
Nr. 24-26 var Mejeriet. Mejeriudsalget,
som styredes af mejeribestyrer Anton Jensens
enke, havde naturligvis til huse i den
ene ende af Mejeriet. Man medbragte selv
sin beholder til den form for mælkeprodukt,
man ønskede at købe, og mærkede
stemningen af aktivitet i de kølige og fugtige
rum.
På samme adresse lå Mejerisalen, der var
byens samlingssted for fester og mindesammenkomster.
Det krævede et godt bentøj
at bestige den stejle trappe til lokalet,
der lå på loftet, hvad enten man var deltager
i arrangementet, eller man skulle servere
for de bænkede.
Nr. 28 med foderstofforretningen
lå på
samme centrale plads
i byen, hvor aktiviteten
med store køretøjer
vidnede om travlhed
indenfor landbrugsbranchen.
Her
kunne man også købe
benzin (Shell) og
kolonialvarer. Og
herfra var der udlejning
af service med
Trillingsgaards navn
på til fester i hjemmet.
Hovedgaden 30 var apotekerudsalget. Både
håndkøbsmedicin, men også receptpligtig
medicin udleveredes her, når rutebilchaufføren
havde afleveret det ordinerede fra
Løveapoteket i Herning. Her boede en enkekone
og hendes datter, som begge hed
Maren, og for at skelne dem fra hinanden
blev de kaldt henholdsvis Gammel Maren
og Ung Maren. Den karakteristiske lugt af
medicin slog en i møde, så snart man åbnede
døren.
I nr. 32 boede Olga Hansen sammen med
sine søstre, Hanne og Sine. Olga havde sit
faste arbejde, men tilbød også hjælp ved
bl.a. storvask og ved madlavning til fester.
Hovedgaden 34 var postens hus, men posthus
kan det ikke kaldes, for A.K. Jensen
bragte breve og småpakker ud, og tog sig
af giroindbetaling, når han var ude på sin
rute, og det var seks dage i ugen. Til gengæld
havde han og konen et ishus ved vejen,
som var søgt af børn og unge. Der har
sikkert været god afsætning, når en håndbold-
eller fodboldkamp var slut.
Nr. 38. Barberen, Zink, boede her og sørgede
for, at hårpragten hos drenge og mænd
blev holdt i ave. Hans kone tog sig af damerne.
I Hovedgaden 40 sås Niels V. Haunstrups
købmandsforretning, som var en af de nyeste
forretninger i bybilledet. Da Richard
Haunstrup overtog forretningen, anskaffede han en vaskemaskine til udlejning.

Nr. 42 på hjørnet af Hovedgaden og
Skibbildvej var byens varehus, som førte
både stof, garn og sytilbehør, papir og
skriveudstyr samt legetøj og nipsgenstande,
for blot at nævne de væsentligste.
Søstrene Julie og Thea var fælles
om opgaverne her.
Vi kigger lige ned ad Skibbildvej, hvor
Centralen ligger på det modsatte hjørne.
Bag døren i forgangen hang en telefon,
der kunne benyttes. Ellers var Inger
Rasmussen, datteren Ruth og senere en
af søstrene Bertha og Margrethe at se
ved omstillingsbordet med adgang til
abonnenterne.
Bag Centralen boede sygeplejersken,
Alma, som kendte alle i sognet, og rykkede
ud, når der var brug for pleje.
Vi springer over Skolen, som myldrede
af liv! Og når til Hovedgaden 54, hvor
Groth havde tømrerværksted. Duften af
træ fyldte det store, lyse værksted.
Vi vender og kigger på sydsiden af hovedvejen,
hvor det nuværende Kirkehus,
Kirken med kirkegården og Kirkegaard
fylder en stor del.
Den næste butik finder vi i nr. 29, hvor
der er cykelforretning. Den gamle smed
og senere sønnen Svend står for reparationer
af enhver art, en vigtig funktion i
et samfund med kun få biler.
Ved siden af i nr. 27 holder smeden, Arthur,
til. Også her var der mange lyde
fra aktiviteterne med metal og værktøj.
Lyset og varmen fra den varme esse og
lugten af olie slog en i møde ved døren.
Den østlige del af bygningen blev indrettet
til mekanikeren, som fik flere og
flere kunder. Man kunne også købe flaskegas
og benzin fra Esso.
I nr. 17 skød endnu et tømrerværksted
op, hvor Buus med familie indrettede
sig med bolig i den ene ende.
Man gnider sig selv i øjnene, for kan
der virkelig have været grundlag for så
mange virksomheder i så lille et samfund.
Ja, for der var mange folk i oplandet,
og de handlede lokalt. Der var ikke
tilbud fra nærliggende småbyers handlende,
der trak. Kun varer, som ikke
fandtes i Haunstrup, rejste man udensogns
for at købe

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

14.11 | 21:26

jeg er født på Tanderupgaard d.30 maj 1940 og vil gerne vide om der stadig er lanbrug på gården? eller skal stedet bruges til andet formål.

...
05.11 | 17:53

Spændende historie. Er gården i dag privatejet?

...
27.10 | 09:51

Rosenlundcentret er i Sydgaden, Snejbjerg
mvh Søren Brogaard

...
26.10 | 21:34

Hvor ligger det i herning

...
Du kan lide denne side