Fik du læst: Troels Kløvedal:
Alle mine morgener
på jorden.
Troels Kløvedal – født den 2. april 1943 i København, Troels Beha Erichsen – er en af landets mest kendte
forfattere.
Desværre er denne bog sikkert hans sid-ste, idet han er svært ramt af sygdommen ALS. Hans livsforløb vil være kendt af de fleste:
Troels Kløvedal flyttede i slutningen af 60'erne ind i Svanemølle-kollektivet, som 1970 skiftede navn til Maos lyst, hvor han skiftede Beha Erichsen ud med navnet
Kløvedal. Et navn, som alle medlemmer-ne af kollektivet tog, opkaldt efter elver-folkets rige i Tolkiens "Ringenes Herre".
I 1967 køber han sammen med
2 venner skibet Nordkaperen, med hvilket han har foretoget 3 jordomsejlinger.
1978 udgav han sin første bog: Kærlighe-
den, kildevandet... og det blå ocean. Si-den er det blevet til 17 bøger, mange film og omkring 2.000 foredrag.
Man har kaldt bogen et livstestamente, og opbygningen bærer da også præg af, at Kløvedal har noget på hjerte, som han gerne vil nå at fortælle.
Bogen er på mange måder en klassisk selvbiografi, men er lidt anderledes op-bygget, idet dens kapitler ikke er kronolo-giske, men er emneopdelt.
Alle mine morgener er et vidnesbyrd om et levet liv, den lyser af taknemmelighed over den rige og mangfoldige tilværelse, der blev ham til del. Der er ikke gnist af bitterhed eller vrede over sygdom og svækkelse, kun glæde over
livet, kvinder-ne, rejserne, over verdens mangfoldighed og over alle hans smukke morgener på jorden.
Kløvedal skriver i bogens 22 kapitler - 449 sider –
om sit liv, om sin familie, sin barndom og ungdom.
De, der har læst hans bog: Den tynde hud vil vide, at det var en barsk barndom præ-get af forældrenes
skilsmisse.
Om faderen, der blev morfinist og kid-nappede Troels og hans storesøster, hvil-ket endte i skudkamp med politiet og om moderen, der blev nødt
til at sende børne-ne i pleje for at kunne tage en uddannelse efter skilsmissen, men i denne bog får barndommen kun et enkelt kapitel.
Vi hører om
kvinderne i hans liv, han får børn med fire af dem, vi hører om børne-børnene, om Kløvedals arbejde på teatre-ne, om kollektivlivet Maos lyst.
Vi hører selvfølgelig først og fremmest om Nordkaperen og rejserne, men på en anden måde end i hans rejsebøger. Der er plads til betragtninger om Eventyrernes klub, sommerhuskøb, højskoleophold,
navigation med mere, nærmest små selvstæn-dige essays, men smukt passet ind i helhe-den.
Vi hører også om, hvordan den gamle hip-pie og militærnægter får et positivt forhold til den danske flåde. Han bliver bedt om at lave en filmserie om flåden i anledning af dens 500 års
jubilæum, og da aftalerne er på plads, spørger Kløvedal, om de var klar over, at det var en gammel militærnægter, de bad om at producere flådehistorie. Der var stille et par sekunder, så svarede de gri-nende:
Vi ved alt om dig, Troels.
Et af de kapitler, der overraskede mig lidt, handler om Kløvedals møder med kongehuset. Han har haft besøg på Nordkaperen
af både Prins Henrik, Joakim og kronprinsen ved forskel-lige lejligheder, foruden at han har haft samtaler med Dronningen og været til hofbal i 1992 og 1998. Kulminationen var i 2016, hvor han modtog Dannebrogsordenens Rid-derkors.
Forunderligt at tænke på, at den gamle hippie og militærnægter skulle ende med denne officielle æresbe-visning. Men set i lyset af Troels Kløvedals
forfatterskab og TV produktion er det nok ikke spor underligt alligevel.
Skulle man få lyst til at læse bogen, kan man med fordel også læse eller
genlæse Den tynde hud, der som nævnt belyser Klø-vedals første år.
Men pas på. Der er en nærliggende risiko for, at man også
får lyst til at læse nogle af rejseskildringerne igen, og så kan det nemt blive et større projekt.
Ole Pedersen