Træværkstedet
Af Jørgen Simonsen
Det har siden Rosenlunds start været en vigtig del af husets tilbud til Snejbjergs
seniorer. For tiden er der to hold i gang, henholdsvis onsdag (vejleder undertegnede) og torsdag formiddag (vejleder Henning Nørgaard).
Fra vores side kan vi
kun sige, at det bør mange flere prøve. En dejlig kreativ hobby, og der er plads til flere hold. Der er typisk 5-6 personer på et hold, ofte med meget forskellig erhvervsbaggrund.
Vi drejer og snedkererer en masse forskelligt, bruger vores fantasi og giver gensidig inspiration og vejledning.
Mange har nok allerede
ved Forårsmarkedet set ting fra værkstedet, så kom bare og prøv selv.Man kan selv medbringe materialer, rent og tørt træ, og i et vist omfang får vi træemner udefra, desværre mindre end før, da
der var træindustri lokalt.
Udover høvlebænk og diverse håndværktøj er værkstedet udstyret med 3 drejebænke, afretter/tykkelseshøvl,
rundsav, båndsav, dekupørsav, overfræser, båndpudser, søjlebor og bænksliber.
Altså et ganske alsidigt udstyr med mange
muligheder for at arbejde i træ.
For øvrigt er her også prøvet lidt møbelpolstring, idet der er kompressor og hæftepistol, så
hermed forslag til en ny aktivitet.