Uendelig verden

Uendelige verden

Af Ole Pedersen

Ken Follet:
Uendelige verden

Ken Follet er født i Wales i 1949. Han har en universitetsgrad i filosofi og en videregående journalistisk uddannelse. Han er mest kendt for at skrive kriminal- og spændingsromaner, så derfor er det - i en tid, hvor mindst hver anden bog, der langes over disken er skrevet af en – ofte svensk- kriminalforfatter  - det helt befriende med en rigtig ”gammeldags”  historisk murstensroman. Man burde måske skrive munkestensroman, for bogen er på over 1000 sider. Den er derfor ikke velegnet til sengelæsning. Man kan risikere at få ømme skuldre og hold i nakken. – Men i en god stol !!

Bogen er udgivet i 2008. Den er en helt selvstændig fortsættelse af Follets første historiske mammutroman: Jorden Søjler.

Uendelige Verden begynder cirka 200 år efter Jordens søjler, nemlig i 1327. Vi er i en bevæget tid. I 1337 udbryder 100års krigen mellem England og Frankrig, og samtidig raser der en stor pest, der dræber omkring en fjerdel af Europas befolkning. I så omfangsrig en roman er der selvsagt et mylder af personer, men vi kan alligevel sige, at der er 4 hovedpersoner: nemlig børnene Merthin, Ralph, Gwenda og Caris, som vi møder, mens de er børn og som vi følger ca 30 år frem.
En aften i 1327, Halloweens aften sniger de 4 børn sig ud af katedralbyen Kingsbridge. På vej gennem skoven udenom byen er de 4 børn vidne til et brutalt overfald på en ridder, som dræber sine overfaldsmænd og flygter hårdt såret.. Disse tilsyneladende uforklarlige drab kommer de til at leve i skyggen af. De 4 børn : Merthin og Ralph, der er sønner af sir Gerald, som i romanens begyndelse mister sine ejendomme og må flytte ind på klosterets grund. Han glemmer aldrig denne ydmygelse, og hans eneste ønske er, at sønnerne, især den yngste Ralph, en stor og brutal dreng, kan genrejse familiens ære. Gwenda er datter af tyven Joby, der ikke skyr nogen midler for at skaffe penge- heller ikke at sælge sin datter for en ko. Den sidste Caris er datter af byens oldermand Edmund Wooler.

Ralph kommer til at deltage i slagene rundt om i Europa,  Merthin deltager i de store kirkebyggerier i tiden, Caris udforsker lægekunstens forbudte hemmeligheder, og udfordrer derved kirken, mens Gwenda har nok at gøre med at overleve som retsløs bondekone, men de 4 er for altid bundet sammen af hændelserne i skoven den aften i 1327.

Byen er underlagt klostrets kontrol, og dens indbyggeres fremgang er derfor afhængig af, om prioren i klostret er fremsynet og fremkommelig eller det modsatte. Så en af romanens mange temaer er: Hvem skal egentlig have magten på Jorden? Er det Gud eller kongen? Skal Guds repræsentant på jorden virkelig have lov til at spænde ben for en udvikling, der vil komme alle til gode?     

Ken Follet har lavet en grundig research til sine middelalderbøger, og selv om en dreven historiker nok kan finde enkelte små unøjagtigheder, får man samtidig med romanens elementære spænding et virkelig godt indtryk af en tid, der var så meget anderledes end vores egen.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

25.03 | 19:38

kan du lave en nærmere analyse af novellen "hejren", har lidt svært ved at forstå handlingen, tak på forhånd

...
28.01 | 08:42

Hej jeg har en crosser stående, som ikke bliver brugt mere. Sælger I sådan een, da vi vil gerne af med den

...
27.10 | 09:51

Rosenlundcentret er i Sydgaden, Snejbjerg
mvh Søren Brogaard

...
26.10 | 21:34

Hvor ligger det i herning

...
Du kan lide denne side